lørdag den 29. august 2009

Headset til eleverne


PMC vil gerne forære et headset til hver elev og lærer i forsøget ;-)
Læg en kommentar med det antal, som I har brug for.

JamStudio i musiktimen


Lær eleverne om takt og tone med JamStudio (www.jamstudio.com).
Lær dem om becifringer, toneart, tempo, instrumenter, a-stykke, b-stykke, intro osv.

Eleverne kan lave deres egne melodier og downloade dem som mp3-filer.

Klik på ALL ACCESS PASS i øverste venstre hjørne for at oprette gratis elevkonti med fuld funktionalitet.


Hør mit forsøg på at lave Thomas Helmigs Malaga her: http://www.jamstudio.com/Studio/FWSongShare.asp?SongNum=416866&SongId=416997

Her kan I få et hurtigt overblik over mulighederne i JamStudio:

tirsdag den 25. august 2009

Så kom Abildgårdskolen også igang.


Ventetiden har været lang........men endelig
kom dagen. Alle venter spændt. Lytter til
de sidste informationer, og glæder sig til at se deres netbook.







Så må der pakkes ud......endelig. Alle hjælper hinanden. Der samles og snakkes.

Det er super skønt at opleve den glæde, der er imellem børnene. Alle kan næsten ikke vente på at komme igang. Forventningerne er store.





Hurtigt er næsten alle på nettet. Der downloades, spilles spil, høres musik og snakkes om hvordan man kommer på msn........
Imorgen kommer atter en dag med netbooks
Herligt
Hilsen Samah, Susanne og Maybritt










torsdag den 20. august 2009

Glade børn på Sanderumskolen

Hej allesammen
Så oprandt endelig dagen, hvor vores fine notebooks blev udleveret.

Børnene har fra 1. skoledag været så spændte og har spurgt til det flere gange om dagen.
Der var lutter glade ansigter, da de så dukkede op i dag.

De gik straks i gang og det varede ikke mange minutter, inden der både var nye baggrunde, musik og downloadning af programmer.
Nu glæder vi os rigtig til at komme i gang.

Mvh.
Claus, Kirstine og Helle
Sanderumskolen

onsdag den 19. august 2009

Invitation - til os fra jer :-)

Kære alle
Alan og jeg vil meget gerne følge med i, hvad der sker og naturligvis være behjælpelige med stort og småt. Vi foreslår derfor, at I indkalder os til et møde på skolen inden længe.Vi er forholdsvis fleksible, så hvis I sender et par forslag, er der sikkert noget, der passer. I første omgang mødes vi hver skole for sig.

Lisbet

torsdag den 13. august 2009

Udlevering af maskiner til eleverne

Jeg kan forstå på skolernes it-vejledere, at elevernes maskiner nu er ankommet. Det giver mig anledning til at pointere et par ting i den forbindelse.

1. Skolen har betalt for maskinerne, så det er selvfølgelig op til skolen at sørge for at registrere maskinerne og ellers holde styr på dem.

2. Projektet skal blandt andet give os erfaringer med, hvad der sker, når eleverne har deres egen maskine med i skole. Derfor skal maskinerne i praksis bare pakkes ud og tages i anvendelse af eleverne. Det kan dog være yderst hensigtsmæssigt at installere en antivirus på maskinerne, og der kunne være et læringsperspektiv i at lade eleverne selv gøre dette. Vis et par elever, hvordan det skal gøres, og lad så dem fungere som undervisningsassistenter for resten af klassen.

3. Hver klasse får 3 eksterne dvd-drev, der kan bruges, når der skal installeres software på maskinerne.

God fornøjelse og husk nu at bidrage til denne blog.

Alan

tirsdag den 11. august 2009

Indbydelse til første møde i Microsoft netværket

Microsoft faciliterer et netværk for alle de skoler, der arbejder med det digitale penalhus.
Første møde afholdes hos Microsoft den 4. september 2009 med følgende dagsorden:

Rammer for netværksmøde 4.9. 2009 hos Microsoft, Tuborg Boulevard, Hellerup

Som optakt til pilotskolesamarbejdet skal hver skole lave en kort præsentation af de indledende tanker om skolen og projektet. I modtager hurtigst en PowerPoint skabelon, som medbringes til mødet. Præsentationen skal indeholde mindst 10 fotos, som kan beskrive lidt om skolen samt projekt. Fotos medbringes også til selve mødet på en usb-pen.
Program
10.00 Velkomst, Brunch og indledende præsentation af projekt og deltagere ved David Garde-Tchertok Microsoft
10.45 Oplæg om netværk – Camilla Uhre Fog fra Innovation Lab.
11.30 Deltagerne præsenterer lidt om sig selv, men primært formidles indledende tanker om det projekt de arbejder med.
12.00 Lunch med en sandwich
12.30 Præsentation af Microsoft muligheder for at bidrag herunder fælles videndeling ved møder og virtuelt på http://mspilotskoler.pbworks.com .
13.30 Det nye program MS Autocollage i praksis. Med udgangspunkt i 10 medbragte fotos afprøves programmet på medbragte computere. Så husk at medbringe mindst 1 computer pr. skole Collagen placeres i http://mspilotskoler.pbworks.com
14.15 Ramme for næste møde
14.30 Vinsmagning og socialt samvær
15.00 Afslutning

PMC betaler alle udgifter forbundet med jeres deltagelse undtaget vikartimer. Vi forventer, at der deltager mindst én lærer fra hver skole.

Tilmelding til Lisbet eller Alan senest den 20. august.

Pixibog om Det digitale Penalhus til alle lærere i Odense


Microsoft har lavet en rigtig god pixibog om Det digitale penalhus.
Vi har fået 2000 stk. og valgt at sende én til alle lærere i Odense.

Bogen kan hentes her i elektronisk form: http://www.microsoft.com/danmark/uddannelse/detdigitalepenalhus.mspx