torsdag den 5. november 2009

Oplevelsesforum 2009


2 fantastiske dage fyldt med lærerige oplevelser er vel overstået, og det har været et rigtig godt afbræk i den næsten normale skolegang for 5.c. Vi takker mange gange for denne mulighed - hvor det var muligt både at opleve og lære mange forskellige ting.

5.C på Uddannelsesforum 2009


Vi havde to dejlige dage på Uddannelsesforum, hvor vi arbejdede med MovieMaker, PhotoStory og VoiceThread. Der kom mange interesserede lærere forbi vores stand, og de var alle lidt imponerede over, så dygtige eleverne var.

PMCs YouTube Kanal ligger nogle af de film, der blev produceret i løbet af de to dage.



tirsdag den 27. oktober 2009

Notater fra mødet den 26/10 2009


1. Siden sidst - hvordan går det i klasserne?

Abildgård: computerne er for små, for langsomme og har for mange har fejl. Der er konstant et par maskiner til reparation.
Har praktikanter, som har anvendt computerne til informationssøgning og gjort sig nogle erfaringer vedr. elevernes søgefærdigheder.
Ellers konsolideres elevernes færdigheder pt. mestendels gennem brug af tekstbehandlingen.

Sanderum: inddrager computerne på mange måder, og de er i højere grad blevet ”hverdag”. Nye undskyldninger for manglende lektielæsning dukker op: kan ikke komme på nettet! (en enkelt har et regulært problem med at komme på det trådløse net derhjemme). Elevintra anvendes, men i højere grad Gmail, når lektier og opgaver udveksles.
Copy paste problematikken har været oppe, da nogle elever afleverede engelskopgaver, som de tydeligvis ikke var forfattere til. En elev er "udstationeret" i Italien medbringende sin pc. Spændende at afprøve muligheder for kommunikation og nye input.

Forberedelse af undervisningen tager mere tid. Man skal finde på, finde programmer, afprøve sider. Konkret søges træningsopgaver til tegnsætning.
Photostory er installeret på alle maskiner. Eleverne gennemskuer intuitivt funktioner og muligheder. ”Styrketræning” til færdighedsregning anvendes til nogle elevers tilfredshed.

Problemer med sikkerhedscertifikater. Antivirus indstilles til selv at opdatere. MIKKEL sættes på opgaven.

OBS: Log på det trådløse netværk med skolelogin. Ellers får man kun begrænset adgang.



2. Bloggen

Abildgård lægger elevproduceret video i bloggen



3. Næste periode

Sanderum deltager på Uddannelsesforum 3. og 4. nov. med alle tre lærere og Alan og Lisbet. Eleverne skal lave reportager fra Uddannelsesforum vha. billeder og video i Voicethread, Photostory, Moviemaker og Collage. Evt. billedprogram: Picturemanager,
Paint eller Picasa3.
Kirstine, Helle og Claus medbringer udover elever og pc’er en mappe med instruktioner, kameraer og videokameraer samt pedalopladeren.
Der satses på forældre til at køre. Husk madpakke. Drikkevarer skaffer PMC og snolder fås sandsynligvis i boderne. Print gratis udstillingsbillet ud på hjemmesiden.
Fra PMC medbringer vi kamera og VADOkameraer (der er indkøbt to Vadoer pr. klasse).
Eleverne skiftes til at have ”fri” og arbejde i ”boden”.


4. Præsentation af nye ideer
a. Video
b. Billeder
Er der programmer eller funktioner som I mangler/har brug for at vi gennemgår?

Ingen kommentarer


5. Besøg

Alan og Lisbet kommer på besøg igen:
Sanderumskolen 9.nov. kl. 10.00 – 14.00
Abildgårdskolen 10. nov. kl. 8.00 – 10.00

Og næste fællesmøde er 12.nov. kl. 14.00 – 16.00 på PMC


Alan planlægger en afprøvning af Djeeo på Sanderum 9/11 kl. 12.00 - 14.00

Abildgård har praktiktanter, men Lisbet dukker op og kigger arbejdsstillinger, tastaturteknik o.l. Majbritt beder praktikanterne inddrage pc'erne i denne lektion.


6. Evt.

tirsdag den 20. oktober 2009

Fællesmøde mandag den 26. oktober på PMC

Dagsorden 26/10 2009


1. Siden sidst - hvordan går det i klasserne?

a. Problemer??
b. Ændringer i daglig praksis i forhold til før?
c. I hvilke fag og sammenhænge anvendes netbøgerne især?
d. Hvilke programmer, tjenester og sites bruger I mest?
e. Har elevernes fritidsbrug ændret sig?


2. Bloggen

Mangler stadig skriftlige indlæg, billeder og video til dokumentation og refleksion. Læg fx meget gerne elevprodukter ind.


3. Næste periode

a. Uddannelsesforum 4. og 5. november. 5.c, Kirstine, Helle og Claus deltager begge dage. Alan og Lisbet indgår i ”pasningsturnus”, så alle voksne som børn får set sig omkring. Ideer til aktiviteter?
b. Andet?


4. Præsentation af nye ideer

a. Video
b. Billeder
Er der programmer eller funktioner som I mangler/har brug for at vi gennemgår?


5. Besøg

Alan og Lisbet kommer på besøg igen:
Sanderumskolen 9.nov. kl. 10.00 – 14.00
Abildgårdskolen 10. nov. kl. 8.00 – 10.00

Og næste fællesmøde er 12.nov. kl. 14.00 – 16.00 på PMC


6. Evt.

tirsdag den 13. oktober 2009

Besøg hos Sanderumskolens 5.c

Alan og jeg havde et herligt besøg på Sanderumskolen, hvor følgende replikskifte fandt sted:
Elev: Har I fri i dag?
Alan: Nej, dette her er vores arbejde.
Elev: ÅÅrrhh! Sådan et arbejde vil jeg også have!!

Her er de tanker jeg gjorde mig undervejs og efter besøget. Hvis I er uenige, eller har kommentarer, så skriv endelig.

Besøg 6/10 kl. 8.00 – 9.30. Temauge om krop og motion op til Trimdagen
Udstyr: alle elever og lærere har en Lenovo 12” med tilhørende sleeve. Alle elever har en usb-nøgle, som fungerer som backup-drev, transport til printer osv., og næsten alle har selv investeret i en mus.
I klassen hænger en almindelig, grøn tavle og et interaktivt whiteboard. Begge dele anvendes, dog udnyttes whiteboardets interaktivitet først, da kridtet bliver væk.

Software: Office-pakken er installeret på alle maskiner, alle elever har en gmail, som bruges til at sende lektier frem og tilbage. På tavlen står engelsklektien: en tekst, der skal læses og optages vha. freewareprogrammet Audacity, som altså også ligger på alle computere.
.
Undervisningsforløb: Vha. hjemmesiden I forms Ruteplanner, skal eleverne to og to tilrettelægge et stjerneløb for en 4.klasse på eller nær skolens område. Løbet skal være mindst 2,5 km og i hver stjernespids skal der være en iagttagelseopgave. Opgaver og løsninger skrives i et skema i et worddokument. Et blankt skema og et screendump af kortet printes ud til de elever der den efterfølgende dag skal løbe løbet.
Flere faglige områder er i spil: sammenhæng mellem kort (kortlæsning) og naturligt terræn, løb efter kort (eleverne må selv følge kortet for at finde iagttagelsesopgaverne) og på it-fronten er der udover korttegnetjenesten gang i screendump, indsætning og beskæring af billede i word, tabel i word, layout med billede og tabel, gemme på usb og print fra usb.


Iagttagelser: Ingen elever har problemer med at komme ind på elevintra, hvorfra der linkes til I form.
Introduktionen er ganske kort, men alle elever kaster sig ufortrødent over opgaven sammen med sidemanden. Trængsel på I forms side giver ventetid i starten, hvilket nok skaber frustrationer, men ikke uro.
I en gruppe har en elev travlt med at ordne sine tegninger på computeren både under gennemgang og i gruppearbejdet. Samarbejdsmakkeren arbejder videre alene og søger af og til støtte i de andre grupper.
En gruppe lader den ene computer vise opgavesiden i elevintra, mens den anden bruges til at udføre opgaven på I forms side.
I andre grupper går begge deltagerne på I forms hjemmeside og øger dermed trafikken, selvom netop dette omtales som et problem på klassen.
Nogle grupper viser sig ikke at have forstået princippet i stjerneløb og må lave deres tegning om.
Andre lukker hjemmesiden uden at have taget et screendump og må så på den igen.
I flere grupper er der ikke den store lyst til at løbe ud og finde opgaver. Hvad skyldes dette?

Spørgsmål, som kunne diskuteres: Skulle gennemgangen være mere udførlig og med eksempler?
På den ene side havde dette måske sparet nogle grupper en arbejdsgang.
På den anden side havde det måske fjernet begejstringen i andre grupper, som hurtigt forstår og går i gang.
Er det måske her vi af og til taber nogle af de dygtige elever? Gennemgår vi tingene så minutiøst, at de keder sig? Ikke alene er der kun én løsning på en problemstilling – vi viser den også for alle, så der kun er reproduktion tilbage, og de kvikke elever keder sig og bliver urolige. Modsat, hvis vi demonstrerer for lidt risikerer vi, at de elever som har svært ved tingene bliver urolige, fordi de så ikke ved hvad de skal give sig i kast med.
Kan vi vha. netbooks/it komme ud over dette dilemma? Kan man indbygge differentiering, selvinstruktion eller lignende, så både de hurtige og de langsomme tilgodeses?

Lisbet

onsdag den 7. oktober 2009

Abildgårdskolen: 4.a får besøg af Lisbet og Alan

Hej alle sammen,
I dag havde Abildgårdskolen besøg af Alan og Lisbet. Vi brugte dagen på at arbejde med lyd, billeder og video. Alan gav eleverne i 4.a et kursus i voicethread og eleverne fik til opgave at indspille lyd/video til et billede fra arbejdet med emnet "sten og krystaller". Jeg synes det har været et godt modul og er blevet opmærksom på mange "småting" som eleverne skal gøres opmærksomme på:) (tænd for lyden, sæt mikrofon til når du indspiller lyd, hold mikrofonen tæt ved munden og ikke på hovedet, navngivning af filer, føj til favoritter, styr på koder, mm.)
Vi har også snakket lidt omkring hvilke muligheder der er for, at eleverne i 4.a kan få mere af arbejdet med computeren, især ved arbejde med nye programmer eller lignende. Vi har ikke altid mulighed for at anvende vores whiteboard (meget sjældent), og det synes vi er meget vanskeligt, men efter i dag er jeg blevet klar over at en whiteboard alene ikke vil kunne gøre det MEGET bedre for eleverne. Mange elever har det vanskeligt med at omsætte det der sker på whiteboarden til deres egne små skærme og det skyldes flere ting.
Vi har snakket om at eleverne måske skal arbejde sammen to og to, så de kan have en vejledningsfilm kørende på den ene computer og på den anden kan de følge vejledningsfilmen og så kan de skiftes. De vil på den måde selv kunne styr tempoet således at ingen går i stå fordi de enten er for hurtige/langsomme til at følge med i det der sker på whiteboarden.

Eleverne i 4.a har alle oprettet en gmail og arbejdet med voithread.

hmmm... ja, der er mange ting vi skal øve endnu, men vi er godt på vej.. ;)

Hilsen
Samah

Abildgård - tak for i dag.

Hej 4.a.
Det er dejligt at se, at I allerede er blevet rigtig gode til at styre jeres computere.
Herunder er der et link til de billeder, som vi tog af jer i dag.
Abildgaardskolen

Her er link til jeres VoiceThreads:

Omran - http://voicethread.com/#q.b652473.i3452035
Mustafa - http://voicethread.com/#u450962.b652479.i3452045
Fahad - http://voicethread.com/#u450962.b652478.i3452044
Tunahan - http://voicethread.com/#u450962.b652474.i3452036
Soheila- http://voicethread.com/#u450962.b652469.i3452029

og så er jeg spændt på at få resten inde længe.

tirsdag den 6. oktober 2009

Tak for i dag


Lisbet og jeg vil gerne sige tak, fordi vi måtte besøge jer i dag. Det var dejligt at se, hvor gode I er til at bruge computeren.

torsdag den 1. oktober 2009

Tjek jeres mailboks

Jeg har netop sendt skemaet med besøgsdatoer og notater og aftaler fra vores møde i sidste uge.

Vi ses

mandag den 28. september 2009

fredag den 25. september 2009

DropBox

Jeg nævnte i går DropBox, som en mulighed for børnene til at lave backup af deres arbejde.

Dette er ikke en vejledning, men en gennemgang af programmets muligheder.

Præsentation af 4.a Abildgårdskolen



Direkte link: http://voicethread.com/share/629356/

onsdag den 16. september 2009

Hvordan går det?

Hej alle

I skulle alle have modtaget en mail med invitation til et møde den 24./9. og med opfordring til at skrive på en liste, hvornår I ønsker besøg på skolen. I er velkomne til at svare her i bloggen, men I kan også sende en mail til lkuhn@odense.dk. Har I ikke modtaget mailen, skal I endelig sige til, så vi kan rette op på det.

Forhåbentlig får I også snart lyst til at dele jeres tanker og erfaringer med hinanden og os her i bloggen - og måske Abildgård snart vil sende et klassebillede??

Vi glæder os til at høre fra jer - og til at ses i næste uge.

Alan og Lisbet

tirsdag den 8. september 2009

Konvertering af filformater

http://www.media-convert.com/

Her kan man konvertere sine filer til andre formater. Velegnet til konvertering af video fra mobiltelefoner.
Linket lægges i menuen til højre under Links.

lørdag den 29. august 2009

Headset til eleverne


PMC vil gerne forære et headset til hver elev og lærer i forsøget ;-)
Læg en kommentar med det antal, som I har brug for.

JamStudio i musiktimen


Lær eleverne om takt og tone med JamStudio (www.jamstudio.com).
Lær dem om becifringer, toneart, tempo, instrumenter, a-stykke, b-stykke, intro osv.

Eleverne kan lave deres egne melodier og downloade dem som mp3-filer.

Klik på ALL ACCESS PASS i øverste venstre hjørne for at oprette gratis elevkonti med fuld funktionalitet.


Hør mit forsøg på at lave Thomas Helmigs Malaga her: http://www.jamstudio.com/Studio/FWSongShare.asp?SongNum=416866&SongId=416997

Her kan I få et hurtigt overblik over mulighederne i JamStudio:

tirsdag den 25. august 2009

Så kom Abildgårdskolen også igang.


Ventetiden har været lang........men endelig
kom dagen. Alle venter spændt. Lytter til
de sidste informationer, og glæder sig til at se deres netbook.







Så må der pakkes ud......endelig. Alle hjælper hinanden. Der samles og snakkes.

Det er super skønt at opleve den glæde, der er imellem børnene. Alle kan næsten ikke vente på at komme igang. Forventningerne er store.





Hurtigt er næsten alle på nettet. Der downloades, spilles spil, høres musik og snakkes om hvordan man kommer på msn........
Imorgen kommer atter en dag med netbooks
Herligt
Hilsen Samah, Susanne og Maybritt










torsdag den 20. august 2009

Glade børn på Sanderumskolen

Hej allesammen
Så oprandt endelig dagen, hvor vores fine notebooks blev udleveret.

Børnene har fra 1. skoledag været så spændte og har spurgt til det flere gange om dagen.
Der var lutter glade ansigter, da de så dukkede op i dag.

De gik straks i gang og det varede ikke mange minutter, inden der både var nye baggrunde, musik og downloadning af programmer.
Nu glæder vi os rigtig til at komme i gang.

Mvh.
Claus, Kirstine og Helle
Sanderumskolen

onsdag den 19. august 2009

Invitation - til os fra jer :-)

Kære alle
Alan og jeg vil meget gerne følge med i, hvad der sker og naturligvis være behjælpelige med stort og småt. Vi foreslår derfor, at I indkalder os til et møde på skolen inden længe.Vi er forholdsvis fleksible, så hvis I sender et par forslag, er der sikkert noget, der passer. I første omgang mødes vi hver skole for sig.

Lisbet

torsdag den 13. august 2009

Udlevering af maskiner til eleverne

Jeg kan forstå på skolernes it-vejledere, at elevernes maskiner nu er ankommet. Det giver mig anledning til at pointere et par ting i den forbindelse.

1. Skolen har betalt for maskinerne, så det er selvfølgelig op til skolen at sørge for at registrere maskinerne og ellers holde styr på dem.

2. Projektet skal blandt andet give os erfaringer med, hvad der sker, når eleverne har deres egen maskine med i skole. Derfor skal maskinerne i praksis bare pakkes ud og tages i anvendelse af eleverne. Det kan dog være yderst hensigtsmæssigt at installere en antivirus på maskinerne, og der kunne være et læringsperspektiv i at lade eleverne selv gøre dette. Vis et par elever, hvordan det skal gøres, og lad så dem fungere som undervisningsassistenter for resten af klassen.

3. Hver klasse får 3 eksterne dvd-drev, der kan bruges, når der skal installeres software på maskinerne.

God fornøjelse og husk nu at bidrage til denne blog.

Alan

tirsdag den 11. august 2009

Indbydelse til første møde i Microsoft netværket

Microsoft faciliterer et netværk for alle de skoler, der arbejder med det digitale penalhus.
Første møde afholdes hos Microsoft den 4. september 2009 med følgende dagsorden:

Rammer for netværksmøde 4.9. 2009 hos Microsoft, Tuborg Boulevard, Hellerup

Som optakt til pilotskolesamarbejdet skal hver skole lave en kort præsentation af de indledende tanker om skolen og projektet. I modtager hurtigst en PowerPoint skabelon, som medbringes til mødet. Præsentationen skal indeholde mindst 10 fotos, som kan beskrive lidt om skolen samt projekt. Fotos medbringes også til selve mødet på en usb-pen.
Program
10.00 Velkomst, Brunch og indledende præsentation af projekt og deltagere ved David Garde-Tchertok Microsoft
10.45 Oplæg om netværk – Camilla Uhre Fog fra Innovation Lab.
11.30 Deltagerne præsenterer lidt om sig selv, men primært formidles indledende tanker om det projekt de arbejder med.
12.00 Lunch med en sandwich
12.30 Præsentation af Microsoft muligheder for at bidrag herunder fælles videndeling ved møder og virtuelt på http://mspilotskoler.pbworks.com .
13.30 Det nye program MS Autocollage i praksis. Med udgangspunkt i 10 medbragte fotos afprøves programmet på medbragte computere. Så husk at medbringe mindst 1 computer pr. skole Collagen placeres i http://mspilotskoler.pbworks.com
14.15 Ramme for næste møde
14.30 Vinsmagning og socialt samvær
15.00 Afslutning

PMC betaler alle udgifter forbundet med jeres deltagelse undtaget vikartimer. Vi forventer, at der deltager mindst én lærer fra hver skole.

Tilmelding til Lisbet eller Alan senest den 20. august.

Pixibog om Det digitale Penalhus til alle lærere i Odense


Microsoft har lavet en rigtig god pixibog om Det digitale penalhus.
Vi har fået 2000 stk. og valgt at sende én til alle lærere i Odense.

Bogen kan hentes her i elektronisk form: http://www.microsoft.com/danmark/uddannelse/detdigitalepenalhus.mspx

tirsdag den 23. juni 2009

Velkommen

Kære Kirstine, Helle, Claus, Maybritt, Susanne, Samah - og Per og Leo måske


Dette er vores fælles blog: Det digitale penalhus i Odense.
Her regner vi med, at alle bidrager til den fælles produktion af viden ved at skrive om oplevelser og erfaringer i forbindelse med Netbookprojektet på Sanderumskolen og Abildgårdskolen i Odense.
Det kan være iagttagelser af elever, erfaringer med undervisningsformer og -metoder, om brugen af bestemte tjenester, hjemmesider og programmer eller andet som kan tænkes at have værdi her og nu eller senere, når vi sidst på året samler op på projektet.

Bloggen er en kommunikationsteknologi, en huskeseddel og et refleksionsmiddel. Den er fælles og redigerbar for projektdeltagerne, men også andre har mulighed for at kommentere.

Vi glæder os til at mødes igen efter ferien, når maskinerne forhåbentligt står klar til udlevering. I hører nærmere om en dato.

Hav en rigtig god sommer.



Venlig hilsen

Alan og Lisbet